Resortet

Condado de Alhama er Polaris Worlds femte resort. Resort-konceptet er hentet fra golf-resorts i Florida, hvor gæsterne på resortet skal leve livet under behagelige og afslappede forhold med pool, restauranter, cafeer, shopping, gå-ture og sportsaktiviteter.

Condado de Alhama resortet ligger 15 km inde i landet. Det tager 15 min. at køre til den nærmeste strand ved Mazzaron.

Murcia, som er regionens “hovedstad” med 400.000 indbyggere, ligger ca. 50 km nordøst for resortet. Her er der store shoppingcentre og dens historiske by har masser af hyggelige stræder og dejlige restauranter.

Den nærmeste lidt større by er Alhama de Murcia, som er en gammel by med tidligere naturligt forekommende kildevand fra bjergene. Den ligger 10 km nord for resortet.

Resortet ligger på et plateau i 230 m’s højde med vid udsigt over de omkringliggende naturområder. Der er bjerge stort set hele horisonten rundt. Det højeste bjerg, Sierra Espuna, ligger mod vest og hilser en velkommen, når man efter ca. en times kørsel ankommer fra lufthavnen i Alicante. Mod nord ligger det 1000 m høje Sierra de Carrascoy, som ses direkte ud af køkkenvinduet i lejligheden. Mod syd ses bjergene ud mod havet, bjerge som man møder, når man kører til stranden.

Foruden signaturgolfbanen består Condado de Alhama i dag af tennisbaner, fitness center, basketball, fodboldbaner og løbestier rundt på hele resortet.

Nogle hundrede meter fra lejligheden ligger Al Kazar. Dette er resortets eget town centre, som består af Clover café/restaurent, flere andre restauranter og et velassorteret supermarked.

Lukket for kommentarer.